Nervøs mave - den sidste uge inden det går løs

I dag er den sidste mandag i lang tid hvor jeg er på arbejde, og jeg er sandt at sige lidt nervøs ved udsigten til at forlade mine trygge rammer. Igennem de sidste næsten 25 år, siden jeg tog EDB-assistent eksamen i 1986, har jeg arbejdet på kontor, jeg har tilbragt al min arbejdstid indendørs og det vildeste jeg har været ude for var at besøge Kraftvarmeværket på Randers havn, dengang jeg var EDB koordinator på Randers Kommunale værker for mange mange år siden.

Min fritid er en helt anden sag, der har jeg altid brugt og tilbragt meget tid udendørs. Men NU går det løs, nu bliver det hele vendt på hovedet og de næste 10 måneder skal jeg tilbringe mere tid udendørs end indendørs.

Sagen er den at jeg for et år siden blev ramt at tidens store hammer - stress. Jeg var ikke længere i stand til at udføre mit arbejde, ikke sådan at jeg ikke kunne komme frem på arbejdet, eller starte min PC, men jeg var ikke istand til at huske hvad jeg skulle gøre, jeg frygtede telefonen og når dagen var gået kunne jeg ikke nævne hvad jeg havde fået de 8 timer til at gå med.

Efter mange måneder med psykolog, med deltidsarbejde og mange tårer og overvejelser om jeg skulle sige mit arbejde op fandt jeg mig tilbage på arbejde i november 2009, i mit gamle stilling, med mine gamle kunder og med min gamle chef. Alle havde været meget tålmodige og meget venlige og mit firma har faktisk behandlet mig rigtigt godt imens jeg var syg.

Men nissen var der stadig. Det var utroligt svært at komme tilbage og næsten helt umuligt at ændre sine egne rutiner når alle de mennesker som findes rundt om en ikke har ændret sig. Så desværre kunne jeg mærke mig slipppe tilbage i gamle rutiner, og var ved igen, at ende et sted som jeg ikke kunne lide at være. Efter mange overvejlelser og beregninger med min mand, fandt vi frem til at noget måtte ske. Enten skulle jeg sige op eller have orlov og prøve noget helt andet. Heldigvis var både min mand og min arbejdsgiver meget velvilligt indstillede så aftalen er nu at jeg har uddannelsesorlov i et år og min mand vil hjælpe med økonomien, når nu vi mangler min indtægt.

Så derfor sidder jeg her nu, med lidt nervøs mave og tænker på hvordan det hele nu skal gå. Min blog vil beskrive min rejse og hvis du vil læse med er du velkommen her.