46 års fødselsdag og yngre end "nogensinde"

I dag har jeg fødselsdag, jeg bliver 46. Jeg synes jo ikke selv det er noget særligt, og det er det nok heller ikke i dagens Danmark, hvor alle bliver yngre og yngre uanset hvilken alder de har ifølge deres fødeselsattest.


I morgen er det fredag og jeg har sidste arbejdsdag i lang tid. Jeg har bestilt basser og håber at der kommer nogle og spiser dem. At folk er kommet tilbage fra ferie og har lyst til at "fejre" min frihed med mig.

Jeg glæder mig, jeg glæder mig helt vildt. De sidste uger, har den nye uddannelse fyldt mere og mere i dagligdagen. Jeg har købt studiekalender, været på jagt i gemmerne og fundet mit gamle penalhus :-)

Siden januar har jeg trænet to gange om ugen hos min fysioterapeut, jeg har nemlig en diskusprolaps - men vi siger det ikke til nogen - jeg har nemlig besluttet at det ikke skal stoppe mig. Jeg har bare skullet træne og træne, og faktisk virker det! Jeg har ikke længere ondt i ryggen, jeg kan løbe 5 km igen og jeg føler mig mere fysisk fit end jeg har gjort i mange år. Nu hvor jeg starter på skolen, skal jeg selv træne ryg hver dag. Det er normalt ikke noget jeg er god til, altså det der med at træne alene, men det skal bare til, for at holde musklerne omkring ryggen stærke.


Mange gode mennesker har hjulpet med træning, hele to fysioterapeuter og løbetrænerne på firmaet blå løbehold, som med deres tålmodighed og altid positive holdning har lokket, rost, grint og drillet mig til at yde det absolutte bedste jeg har kunnet. Fantastisk at der er mennesker som, til trods for at de selv kan løbe både halve og hele maratons har lyst og finder glæde ved at hjælpe en ny løber frem så hun kan gennemføre 5 km! Det er flot, tak Thomas og Gritt!