Helgenæs rundt - 20 km i strandkanten

Så er der snart gået endnu en uge, vi er begyndt på havkajak og det er noget helt andet end de tunge og besværlige kanoer, dejligt!

Ugens højdepunkt har været turen Helgenæs rundt - der er ca 25 km hvis man følger hele kystlinien. Men vi gik ca. 20, da vi "snød" de sidste pr. kilometer ved at gå på asfaltvejen i stedet for langs kysten. Det var en hård gå-tur, de som kender Helgenæs ved at store dele af kystlinien er dækket med ca. knytnævestore sten. Det er hårdt for ben og ankler at gå i.

Vores guide på turen var Jens Reddersen, vores lokale naturvejleder som er tilknyttet Karpenhøj og som laver offentlige og private ture på Mols og Helgenæs. Han er en fantastisk fortæller og ved utroligt meget om sten, planter, dyr og geologi, og han deler glad og gerne sin viden. Vi fik naturligvis også mulighed for at tale om formidling, friluftsvejledning mod naturvejledning, som er to meget forskellige discipliner. Personligt håber jeg at kunne finde en kobling imellem de to, for jeg hælder nok i virkeligheden mest til naturvejledningen.

Kanoundervisning fra Ry til Sejs og tilbage igen - eller - Kunsten at stå PÅ en kano.

Den forløbne uge er har stået i regnes, kanoundervisningens og træklatringens tegn. Vi startede mandag i kano fra Ry hvor vi i løbet af ca 3 timer sejlede til Østergåsekær der ligger i Borresø overfor sejs.

Der skulle vi ligge i lejr hele ugen imens vi lærte de mere finurlige styretag og redninger som kan bruges når man sejler kano. Vil I tænke jer, det er ikke nødvendigt at sidde og skifte side hele tiden bare for at styre en kano :-) samtidig fik vi prøvet at falde i, tømme kanoer og redde os op så vi nu næsten kan gøre det i søvne. Jeg er godt nok helt blå op af underarmene, men jeg er nok også en af de mere gumpetunge. For at hjælpe på balancen fik vi besked på at stå op ikke bare i kanoen men ovenpå rælingen! Det var supersjovt og man kan faktisk hurtigt blive bedre til det.

Jeg beklager den ringe billedkvalitet, det regnede - en del!

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det regnede jo en del tirsdag og onsdag (faktiske regnede det fra tirsdag middag og til onsdag aften, næsten uafbrudt, 95 mm ifølge DMI) så vi fik også stresstestet vores grej og alle kom igennem uden problemer. Det var fint at der faktisk er sammenhæng imellem pris og kvalitet, for jeg er rimeligt sikker på at mit tidligere regntøj fra Føtex ikke havde klaret 36 timers regn!

Når vi ikke øvede os i kano, var der træklatring på programmet, en af de "fag" som jeg har være - ikke nervøs - men forbeholden overfor. Den første tur blev da også taget med stor usikkerhed, men da jeg var ca. 5 meter oppe og min hjerne endelig fattede at jeg ikke ville kunne falde ned (det hele foregår jo med klatresele og sikringsreb) så var det bare så sjovt og inden jeg havde nået at tænke mere over det var jeg
10 m oppe og stod og skreg til verden "se hvad jeg kan"! Det var SÅ sjovt!

Onsdag havde vejlederne lavet en lille "overraskelse" (og I der kender mig ved at jeg er IKKE vild med overraskelser - jo bevares julegaver og så'n) men ikke når der står en vejleder og smiler smørret. Vi skulle sejle fra vores faste lejerplads kl. 22 og videre ind mod Silkeborg for vi kom til noget der hedder Brillesøerne (vi kaldte dem Løgene, I kan nok selv gætte faconen på de to sø'er) Her fik vi udleveret snor og én regnponcho (vi havde fået besked om at tage soveposer og liggeunderlag med) og efter lidt bålhygge blev vi tage ud ind i skoven, hvor vi hver især skulle bygge en bivuark og sove om natten. Det var heldigvis tørvejr, og det var fantastisk fredfyldt at ligge der alene og falde i søvn, mens vinden raslede med træerne og det puslede lidt i de tørre blade!

Heldigvis kom det gode vejr jo og efter et lille natløb om torsdagen (I kender det godt, narkoløb med poster, dope, penge og politi'er) kunne vi fredag morgen pakke en nogenlunde tør lejr ned og ro tilbage til Ry.

Det var en rigtig dejlig og lærerig uge, men jeg vil gerne indrømme at jeg var lidt træt fredag aften. Man sover sat'me godt når man bruger sin krop hver eneste dag!

Første uge er gået - og hvilken uge

Så er første uge gennemført, og det har været en dejlig, våd, sjov og allerede meget lærerig uge!
Allerede fra første dag er vi igang med at lære nye ting, mandag efter middag skulle vi bygge bivark.
Vi har holdt svømmeprøve i havet, snorklet, løbet orienteringsløb, og sejlet kano. Det er hårdt og det er sjovt.

Jeg nyder meget at læringen er her og nu, der er selvfølgelig ting som skal øves mere og som man kan blive bedre til, men i store træk ved hvad om man har lavet fejl og det er ens egne fejl.

Vi "bor" i dejlige omgivelser i Mols bjerge og bruger naturen omkring, både havet, skovene og de store heder og overdrev.

I næste uge skal vi alle ud og sejle Kano hele ugen, vi skal bo i lavu og lære mere kano samt tage hul på klatringen. Så det tegner til at blive endnu en spændende uge!

46 års fødselsdag og yngre end "nogensinde"

I dag har jeg fødselsdag, jeg bliver 46. Jeg synes jo ikke selv det er noget særligt, og det er det nok heller ikke i dagens Danmark, hvor alle bliver yngre og yngre uanset hvilken alder de har ifølge deres fødeselsattest.


I morgen er det fredag og jeg har sidste arbejdsdag i lang tid. Jeg har bestilt basser og håber at der kommer nogle og spiser dem. At folk er kommet tilbage fra ferie og har lyst til at "fejre" min frihed med mig.

Jeg glæder mig, jeg glæder mig helt vildt. De sidste uger, har den nye uddannelse fyldt mere og mere i dagligdagen. Jeg har købt studiekalender, været på jagt i gemmerne og fundet mit gamle penalhus :-)

Siden januar har jeg trænet to gange om ugen hos min fysioterapeut, jeg har nemlig en diskusprolaps - men vi siger det ikke til nogen - jeg har nemlig besluttet at det ikke skal stoppe mig. Jeg har bare skullet træne og træne, og faktisk virker det! Jeg har ikke længere ondt i ryggen, jeg kan løbe 5 km igen og jeg føler mig mere fysisk fit end jeg har gjort i mange år. Nu hvor jeg starter på skolen, skal jeg selv træne ryg hver dag. Det er normalt ikke noget jeg er god til, altså det der med at træne alene, men det skal bare til, for at holde musklerne omkring ryggen stærke.


Mange gode mennesker har hjulpet med træning, hele to fysioterapeuter og løbetrænerne på firmaet blå løbehold, som med deres tålmodighed og altid positive holdning har lokket, rost, grint og drillet mig til at yde det absolutte bedste jeg har kunnet. Fantastisk at der er mennesker som, til trods for at de selv kan løbe både halve og hele maratons har lyst og finder glæde ved at hjælpe en ny løber frem så hun kan gennemføre 5 km! Det er flot, tak Thomas og Gritt!

Nervøs mave - den sidste uge inden det går løs

I dag er den sidste mandag i lang tid hvor jeg er på arbejde, og jeg er sandt at sige lidt nervøs ved udsigten til at forlade mine trygge rammer. Igennem de sidste næsten 25 år, siden jeg tog EDB-assistent eksamen i 1986, har jeg arbejdet på kontor, jeg har tilbragt al min arbejdstid indendørs og det vildeste jeg har været ude for var at besøge Kraftvarmeværket på Randers havn, dengang jeg var EDB koordinator på Randers Kommunale værker for mange mange år siden.

Min fritid er en helt anden sag, der har jeg altid brugt og tilbragt meget tid udendørs. Men NU går det løs, nu bliver det hele vendt på hovedet og de næste 10 måneder skal jeg tilbringe mere tid udendørs end indendørs.

Sagen er den at jeg for et år siden blev ramt at tidens store hammer - stress. Jeg var ikke længere i stand til at udføre mit arbejde, ikke sådan at jeg ikke kunne komme frem på arbejdet, eller starte min PC, men jeg var ikke istand til at huske hvad jeg skulle gøre, jeg frygtede telefonen og når dagen var gået kunne jeg ikke nævne hvad jeg havde fået de 8 timer til at gå med.

Efter mange måneder med psykolog, med deltidsarbejde og mange tårer og overvejelser om jeg skulle sige mit arbejde op fandt jeg mig tilbage på arbejde i november 2009, i mit gamle stilling, med mine gamle kunder og med min gamle chef. Alle havde været meget tålmodige og meget venlige og mit firma har faktisk behandlet mig rigtigt godt imens jeg var syg.

Men nissen var der stadig. Det var utroligt svært at komme tilbage og næsten helt umuligt at ændre sine egne rutiner når alle de mennesker som findes rundt om en ikke har ændret sig. Så desværre kunne jeg mærke mig slipppe tilbage i gamle rutiner, og var ved igen, at ende et sted som jeg ikke kunne lide at være. Efter mange overvejlelser og beregninger med min mand, fandt vi frem til at noget måtte ske. Enten skulle jeg sige op eller have orlov og prøve noget helt andet. Heldigvis var både min mand og min arbejdsgiver meget velvilligt indstillede så aftalen er nu at jeg har uddannelsesorlov i et år og min mand vil hjælpe med økonomien, når nu vi mangler min indtægt.

Så derfor sidder jeg her nu, med lidt nervøs mave og tænker på hvordan det hele nu skal gå. Min blog vil beskrive min rejse og hvis du vil læse med er du velkommen her.