Julen nærmer sig med hastige skridt, og juleopgaven er endelig afleveret. Opgaven var en 15 sides opgave i faget pædagogik, ikke netop min stærke side. Jeg skrev om friluftsliv og integration, jeg glæder mig til at høre om jeg har ramt rigtigt med denne opgave.
Det har været et fantastisk år hvor jeg har oplevet helt nye ting og mødt en masse nye dejlige mennesker.
I uge 1 skal vi til Thy og øve os på vinterfjelds turen. Thy er jo et dejligt sted og jeg glæder mig til at komme derop, det er en fantastisk natur. Efter det bliver holdet delt i to nogle skal på vinterfjeld i norge i næste en måned og vi andre skal lave friluftshåndværk, det er noget med at lave knive og så'n. Det skal nok blive sjovt!
Jeg er SÅ glad for at jeg besluttede mig får at tage den nye uddannelse, og jeg er taknemmelig for at hele min familie har støttet mig selvom der er mindre penge og mindre fælles tid sammen.
Min arbejdsgiver som havde givet mig orlov til at tage uddannelsen har nu besluttet at de ikke kan bruge min arbejdskraft længere. Så hvis er nogle derude som kan bruge en dygtig og engageret medarbejder fra sommeren 2011 så skal de ikke holde sig tilbage.
Og inden vi har fået set os om, så er det sommer igen! Jeg vender frygteligt tilbage med nye historier fra min uddannelse og ønsker alle en god jul og et godt Nytår.